13 mar 2013

Oplæg/møde om reelle matematiske problemstillinger

Forfatter: Kenneth Riis Poulsen | Udgivet under: Matematik

Matematikken ned på jorden og ud i verden

-Muligheder for inddragelse af reelle problemstillinger i matematikundervisningen

 

Forum for Matematikkens Didaktik og Matematiklærerforeningen inviterer til foredrag om reelle problemstillinger til brug i udskolingens og ungdomsuddannelsernes matematikundervisning torsdag d. 21 marts i Århus og fredag d. 22. marts i Roskilde.

Begge dage vil Dr. Andreas Ulovec fra Wiens Universitet præsentere eksempler fra Projektet Math2Earth, hvor reelle problemstillinger undersøges matematisk fx:

I.            Hvor meget brændstof skal et fly have med på en tur fra Wien til Istanbul?

II.            Hvor varm bliver en rumfærge under indflyvningen til jordens atmosfære?

III.            Hvordan er bevægelsen for en person, der springer over en plint?

 

Efter oplægget vil vi diskutere brugen af reelle problemstillinger i hhv. udskolingens matematikundervisning og ungdomsuddannelsernes matematikundervisning. Er der stor forskel i tilgang og forståelse af disse problemstillinger? Eller vil vi kunne mødes om en fælles forståelse til fordel for eleverne?                                                          http://www.math2earth.org/

 

Det praktiske

For medlemmer af de to foreninger er deltagelse gratis, for andre er prisen 30 kr. Der vil blive serveret kaffe og kage i pausen.

Tid og sted er:

Torsdag 21. marts kl. 15.30 til 18 på VIAUC Læreruddannelsen i Århus, Trøjborgvej 82, Århus

lokale: se opslag.

Fredag d. 22. marts kl. 14.30 til 17 på Roskilde Universitet, Universitetsvej 1, Roskilde bygning 27 lokale: se opslag

Oplægget vil være på engelsk, men enkelte af eksemplerne vil foreligge på skrift på dansk lige til at tage med hjem. Diskussionen vil være på blandet dansk og engelsk.

 

Tilmelding senest tirsdag d. 19. marts til Jeanette Marie Axelsen ja@vordingborg-gym.dk eller til Henning Westphael  hewe@viauc.dk

 

Tags: , ,

Skriv en kommentar